Mazarinkage uden æg

8 personer
1 time

Nem kage, som kan varieres med en god håndfuld blåbær eller rabarber, men så skal mælken reduceres med op til 1/2 dl 😊

Ingredienser

• 170 gr Hvedemel • 150 gr Sukker • 30 gr Kartoffelmel • 2 tsk Bagepulcer • 2 tsk Vanilla • 1/2 tsk Salt • 2 dl Mælk • 80 ml Flydende margarine (eller 80 gr. smør) • 2 tsk Mandelessens • 80 gr Mørk chokolade 56% • 20 gr Smør

Fremgangsmåde

Bland de tørre ingredienser med en ske. 

Mælk, flydende margarine og mandelessens røres i. Start med 2/3 del, og rør indtil der ikke er klumper, inden resten røres i.

Beklæd 22 cm springform med bagepapir og hæld dejen i. 

Bages på næst nederste rille i 35 min ved 190 gr. 

Stik et træspyd i kagen for at se, om den er færdig. Der må ikke være flydende dej på... så skal kagen have nogle minutter mere.

Glasur:

Lad kagen køle indtil den er lunken.

Chokolade klæder Mazarinkage, uanset om det er flormelis/kakao glasur, tempereret chokolade overtræk eller det her forslag til glasur:

Smelt 80 gr chokolade og 20 gr smør i mikroovnen i ca. 1 - 1½ min. og smør det på kagen. Fordelen ved smør i chokoladen er, at den ikke knækker, når man skærer i den.